VVS Min Konto  |  Kampagnetilbud  |  Find din VVS-installatør

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser hos VVS BUTIKKEN A/S

VVS BUTIKKEN ønsker at sikre levering til din hoveddør med et attraktivt prisniveau. Det betyder at vi ikke beregner tilbud eller hjemtager specielle varer. Ligeledes yder vi ikke fagteknisk rådgivning i udvidet omfang, men henviser i stedet disse kunder til en af vore vvs-installatører som besidder den fornødne viden. Varer som er købt på nettet har prisen som den primære parameter, hvorfor vi har fokuseret på et bredt sortiment af mærkevarer som leveres indenfor en rimelig tid til en meget attraktiv pris.

Priser
Alle priser er oplyst i danske kroner inkl. moms.

Fragtomkostninger oplyses først, når man går til kassen. Vi tjener ikke noget på fragten, og vores stordriftsfordele kommer dig til gode i form af lave fragtpriser. Fragtomkostningerne starter ved 75 kr., og kan aldrig blive mere end 325 kr.

Vi opkræver ingen former for gebyrer.

Bestilling
Varer kan kun købes via hjemmesiden: vvsbutikken.dk. Ved afslutning af varebestillingen får du automatisk en e-mail som bekræftelse af din ordre. Af e-mailen fremgår bl.a. hvilke produkter, der er bestilt. Vi anbefaler, at du gemmer e-mailen og eventuelt printer den ud.
Ændring af ordre/køb
På hjemmesiden kan du altid ændre eller annullere din ordre, blot det sker inden du går til betaling. Hvis du ønsker at ændre dit køb, efter du har betalt, skal du kontakte os hurtigst muligt på info@vvsbutikken.dk. Bemærk dog at vi behandler ordrer hurtigt, hvilket medfører, at ordren ofte er pakket og sendt af sted fra vores leverandører indenfor 1 time efter bestilling. Hvis ordren således allerede er afsendt, kan du i stedet gøre brug af din 14 dages returret eller blot afvise at modtage varerne, når ordren bliver leveret.

Levering og fragt
VVS BUTIKKEN A/S leverer til hele Danmark med undtagelse af ikke brofaste øer.

Normal leveringstid er 2 hverdage såfremt ordren er modtaget inden kl. 15 på en hverdag. Bestiller du efter dette tidspunkt, skal du beregne leveringstiden fra førstkommende hverdag.

Din ordre kan desværre ikke afhentes på vort hovedkontor i Glostrup. Det skyldes, at vi tilstræber hurtig levering og optimale priser uden fordyrende mellemled som f.eks. ekstra personale til udlevering af vare.

VVS BUTIKKEN A/S benytter forskellige anerkendte fragtfirmaer samt Post Danmark til levering af ordrer. Valget af fragtfirma sker automatisk og er afhængig af den type vare, du bestiller. Omkostningerne til fragt beregnes også automatisk af systemet og er altid til din fordel, også selv om ordren kommer via flere leverancer over flere dage med forskellige fragtfirmaer. Omkostningerne til fragt oplyses altid, inden du afslutter din ordre.

Varerne bliver leveret hverdage mellem kl. 8 og 16. Er der ingen hjemme, bliver der lagt en seddel om at man skal kontakte transportfirmaet for fornyet levering, eller, hvis pakken er sendt med PostDanmark, om at man skal afhente pakken på sit posthus fra den følgende hverdag. På grund af tyveri og risikoen for at varen bliver ødelagt af vejret mv., kan vores fragtfolk ikke blot sætte varerne på adressen, uden der er nogen hjemme til at tage imod.

Enkelte gange sker det desværre, at en vare bliver forsinket i transportsystemet, uden vi har indflydelse på dette. Vi opfordrer derfor til, at man altid tager højde for mindre forsinkelser, således at man f.eks. ikke bestiller en håndværker til at komme præcis 2 dage efter bestillingen i forventning om, at varerne med 100 % sikkerhed kommer. VVS BUTIKKEN A/S kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelser.

Vær opmærksom på at større varer leveres med fragtmand ved hoveddøren i stueetagen (såfremt der er adgang hertil over plant fast underlag). Såfremt varen skal afleveres andetsteds (f.eks. på 2. sal m.v.), skal dette aftales med fragtfirmaet separat og mod ekstra betaling. VVS BUTIKKEN kan ikke indgå denne aftale på forhånd.

Hvis varen har tegn på transportskader, skal du afvise at modtage varen. Du må ikke skrive under på modtagelse. Du bedes straks kontakte os herom på mail: info@vvsbutikken.dk, husk at oplyse dit ordrenummer.

Det er meget vigtigt, at du straks, efter at du har modtaget varen, undersøger varen for eventuelle transportskader. Hvis du opdager en skade, skal du straks skriftligt eller via e-mail på info@vvsbutikken.dk sende en reklamation til VVS BUTIKKEN hvor du oplyser dit ordrenummer og hvad som er beskadiget. Vi sørger så for at sende en ny vare med det samme, og vil orientere dig om hvordan vi afhenter den beskadigede vare. Skader som anmeldes senere end 5 hverdage fra modtagelse afvises, idet VVS BUTIKKEN ikke herefter kan søge erstatning hos fragtfirmaet.

VVS BUTIKKEN A/S forbeholder sig ret til at annullere en ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt eller lignende situationer.

Betaling
Ved køb hos VVS BUTIKKEN A/S kan du betale gebyrfrit med alle almindeligt forekomne betalingskort, bl.a. DAN-KORT, VISA (og VISA DAN-KORT) Eurocard/MasterCard m.fl.

Bemærk at beløbet først hæves fra din konto, når varen afsendes fra vort lager/leverandør.

Sikkerhed ved online-betaling
Alle betalinger hos VVS BUTIKKEN A/S sker via krypterede og godkendte betalingsanordninger.

Reklamation
Medmindre bedre vilkår er anført ud for den enkelte vare, giver vi i henhold til Købeloven en reklamationsret på 24 måneder på alle vore varer. Reklamationsretten betyder, at du kan klage over fejl og mangler, der viser sig op til 24 måneder efter at du modtog varen. Reklamationsretten bortfalder, hvis manglen er forårsaget af dig selv, eksempelvis som følge af fejlagtig eller uautoriseret installation, reparation eller brug, samt hvis varen har været tilsluttet forkert. Det er endvidere en forudsætning, at manglen var til stede, da du modtog varen.

Du skal reklamere til os inden rimelig tid efter at du har konstateret manglen. Reklamerer du inden 2 måneder, anses reklamationen altid for at være rettidig.

Når du vil reklamere over et produkt, skal du gøre det skriftligt, f.eks. ved at sende en mail til info@vvsbutikken.dk og oplyse dit ordrenummer samt hvilken vare, der er mangelfuld, da dette letter sagsgangen betydeligt.

Når vi modtager din reklamation via e-mail, sender vi dig en e-mail, så du ved, at sagen er modtaget. Vi vil også skrive til dig, hvad der videre sker i sagen.

Ved en berettiget reklamation vil vi enten afhjælpe manglen eller levere en ny mangelfri vare, hvis forudsætningerne for ombytning er til stede. Dette forudsætter at, afhjælpningen eller omleveringen ikke medfører uforholdsmæssige omkostninger for os.

Bemærk at vi i sådanne tilfælde ikke kan dække dine eventuelle omkostninger til en vvs-installatør, som skal afmontere produktet hos dig. Såfremt du ønsker denne service og sikkerhed, anbefaler vi dig at købe produktet direkte hos en af vore vvs-installatører. Prisen er naturligvis en smule højere.

Hvis du vil returnere en stor eller en sårbar vare, der kræver en forsigtig transport, bør du altid kontakte vor kundeservice på info@vvsbutikken.dk, og få råd og oplysninger om hvordan og hvortil reklamationsvaren skal sendes.

Det er ikke muligt at aflevere varen personligt på vor adresse.

Du bedes sende varen sammen med dit ordrenummer til:
VVS BUTIKKEN A/S
Att.: Reklamation
Naverland 2, 13. sal
2600 Glostrup

Ved fejl og mangler bærer vi naturligvis omkostningerne til returfragten. Husk altid at emballere et returprodukt tilstrækkeligt. Undlad venligst at skrive eller påklistre noget på originalemballagen.

Fortrydelsesret
Du har fuld fortrydelsesret i 14 dage, efter at varen er leveret hos dig. Det betyder, at såfremt du alligevel ikke ønsker at gøre brug af varen, så sender du den blot retur til vores adresse:

VVS BUTIKKEN A/S
Att.: Returnering
Naverland 2, 13. sal
2600 Glostrup
Selve varen og emballagen skal være intakt, hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret. Du må gerne åbne emballagen for at se på produktet, men du må ikke montere det eller bryde monteringsposer m.v. Hvis dette er tilfældet, forbeholder vi os ret til at afvise returneringen.

Det er også meget vigtigt, at du sørger for, at varen er godt pakket ind, når du sender den tilbage til os. Hvis pakken går i stykker under forsendelsen, kan vi desværre ikke modtage den. Du må ikke skrive direkte på originalemballagen eller påklistre mærkater el.lign., for så kan vi ikke sælge varen igen og må derfor afvise returneringen.

Du bedes vedlægge returpakken dit ordrenummer, så går ekspeditionen meget hurtigere. Vær opmærksom på at du selv skal betale for returfragten.

Såfremt vi har hævet betaling for din ordre, tilbagefører vi, hvis muligt, beløbet direkte til den samme konto som du har betalt med. Hvis vi mod forventning ikke kan føre pengene tilbage på denne måde, vil vi kontakte dig for anden aftale.

Vær opmærksom på at der kan gå op til 14 dage før returneringen er gennemført.

Der er ikke returret for skaffevarer. Du vil altid inden ordreafgivelse blive oplyst om dette, hvis der er tale om en skaffevare.

Kundepolitik
Første gang du køber en vare hos VVS BUTIKKEN A/S, kan du vælge at blive registreret som kunde. De personlige oplysninger, vi registrerer, er: navn, adresse, telefonnummre og e-mail.

Vi foretager registrering af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Når vi indsamler personoplysninger, sikrer vi, at det altid sker ved dit udtrykkelige samtykke. Du skal være informeret om præcis, hvilke oplysninger vi indsamler og hvorfor. Vi registrerer desuden alternativ leveringsadresse, hvis du indtaster en sådan under dit køb.

Der registreres ikke andre personfølsomme oplysninger.

Vi videregiver eller videresælger aldrig kundeoplysninger til uvedkommende 3. part.

Det er også et krav fra VVS BUTIKKEN A/S til vore samarbejdspartnere. at de ikke må foretage systematisk dataopsamling, hvilket er en yderligere sikkerhed for dig om ikke at blive registreret andre stedet end hos os.

Du har altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i de registrerede oplysninger. Henvendelser i forbindelse med Persondataloven kan du rette til os på info@vvsbutikken.dk

Er du i tvivl, eller har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

VVS BUTIKKEN A/S
Naverland 2, 13. sal
2600 Glostrup

E-mail: info@vvsbutikken.dk
Telefon 70 158 158 (brug venligst mail for hurtigt svar).

Betingelser gældende fra den 1. marts 2003 (revideret den 1. juli 2007).
 
Avanceret Søg
.Indkøbskurv

0 vare(r) i kurven 
. 0,00 DKK
Handelsbetingelser  |  Fordele ved at handle med VVS BUTIKKEN  |  Sitemap  |  Kontakt os
Ophavsretlig beskyttet - VVS BUTIKKEN A/S 2003-2010